
Familien og ansvar
Når ens mor eller far er alvorligt syg, påvirker det alle i familien. Man kan let kommet til at holde sine egne følelser, tanker og bekymringer for sig selv, fordi man kan være bange for at være til besvær eller at gøre sine forældre eller andre i familien mere kede af det. Marie, som er en pige på 8 år, fortæller: ’Jeg siger ikke altid, når jeg er ked af det. Jeg er bange for, at far også bliver ked af det og begynder og græde, og det kan jeg ikke li’. Mange, som har en alvorligt syg forælder, fortæller, at de oplever at familien bliver bedre til at arbejde sammen, mens andre børn og unge fortæller, at det ofte betyder at de har flere pligter derhjemme. Nogle tager selv opgaverne på sig, mens andre bliver pålagt dem af forældrene. Det kan føles irriterende med ekstra pligter, og nogle synes pligterne kommer i vejen for de ting, de gerne vil i fritiden. Andre kan opleve, at det føles rart at kunne hjælpe til, og at der er noget, man kan gøre for at hjælpe sin syge mor eller far.
Hvad kan hjælpe?
Få teksten læst højt
Klik på et af billederne og læs mere om hver følelse…







Hvis du har brug for at tale med nogle andre om det hele
Nogle gange har man brug for at tale om alle de tanker, der kan køre rundt i hovedet. Måske har du ikke én, du føler, du kan gå til, der både vil lytte til og prøve at forstå, hvad du siger. Hvis det er sådan, du har det, så prøv enten at besøge Børn, Unge og Sorgs eller Børnetelefonens hjemmeside. Begge steder har et forum, hvor du kan skrive med andre børn, chat, brevkasser, og et telefonnummer du kan ringe til, hvis du har brug for en stemme i den anden ende.