Hvis du er bange eller bekymrer dig, kan det hjælpe at prøve at sige det højt til en voksen, som du godt kan lide og har tillid til. Måske ved du, hvad du er bange eller bekymret for; men måske ved du ikke helt hvad det er. Sammen med den voksne kan du finde ud af, hvad det handler om, og hvad der kan hjælpe dig. Hvis I sammen finder ud af, at dine bekymringer fx handler om, at du gerne vil vide noget mere om sygdommen og behandlingen, kan det hjælpe dig at få noget mere at vide om: hvad lægerne gør for at hjælpe, hvor mange gange din forælder skal på hospitalet, og andre ting. Måske er du bekymret for, om det har nogen betydning for din hverdag, at din mor eller far er syg. Hvis du har det, kan det hjælpe at tale med en voksen om det, fx om du stadig kan gå i den samme skole, om vennerne stadig kan komme på besøg, eller om du stadig kan gå til dine fritidsaktiviteter. Hvis du bruger meget tid på at være bekymret, kan det hjælp dig at sætte en times bekymringstid af hver dag, hvor du bekymrer dig og eventuelt skriver dine bekymringer ned på en bekymringsliste. Resten af dagen skal du gemme bekymringerne væk og minde dig selv om, at de får plads, når du har bekymringstid. Det kan også være en god ide at aftale med en voksen, hvornår I kan tale sammen om bekymringerne og det, der gør dig bange. Du kan eventuelt bruge din bekymringsliste, hvis du har lavet sådan en, i samtalen med den voksne. Nogle synes, det er rart at tale sammen over en kop eftermiddagste, mens andre hellere vil gøre det i forbindelse med, at familien spiser eller laver andre aktiviteter sammen. Andre kan bedst lide at tale med en voksen, mens man går eller kører en tur. Det er også helt fint. Det er ikke så vigtigt, hvordan du taler med den voksne, men det kan hjælpe meget at få talt med en voksen, hvis der er ting ved din mors eller fars sygdom, som gør dig bange eller bekymret.   Hvis du har svært ved at sove så prøv noget nyt efter du har lagt dig under dynerne: