DIN OPGAVE SOM SUNDHEDSPROFESSIONEL

Som sundhedsprofessionel har du en særlig mulighed for at identificere pårørende børn til de alvorligt syge patienter, som kommer på hospitalet. Langt de fleste børn hjælpes bedst gennem støtte og rådgivning  af deres forældre, og ved at spørge til børnene, når de er på hospitalet.

Din opgave som sundhedsprofessionel er

 

1. Primært: Systematisk at støtte forældrene ved at give dem information om almindelige krisereaktioner hos børn, og rådgive dem om, hvordan de bedst støtter deres børn, samt have fokus på, om barnet har brug for mere hjælp.

Gennem samtale med en forælder eller begge forældre, kan du hjælpe med at afdække barnets behov, og på baggrund heraf give forældrene behovsafstemt information og rådgivning om:

  • Børns krise- og sorgreaktioner
  • Støtte, herunder kommunikation til og med børn
  • Inddragelse af netværk

2. Sekundært: Systematisk at være opmærksom på, tale med og inddrage børn, når de er på hospitalet

Det er ikke en nem opgave systematisk at være opmærksom på, om patienten har børn, for ofte kommer børnene slet ikke eller meget sjældent på hospitalet.  Det er dog vigtigt, at du som sundhedsprofessionel systematisk og proaktivt spørger patienten eller den anden forælder om deres børn, for at sikre, at alle får den nødvendige hjælp. Forældrene har typisk et stort behov for hjælp til at finde ud af, hvordan de inddrager og støtter deres børn, men vil ofte være tilbageholdende med at bede om hjælp.

Selvom forældrene står i en stresset situation med alvorlig sygdom, ulykke eller død tæt inde på livet og med mange udfordringer af praktisk, eksistentiel, social og økonomisk karakter, er en af deres største bekymringer ofte, hvordan de får talt med deres børn, hvordan deres børn vil reagere, og hvad de kan gøre for at støtte dem bedst muligt. De fleste familier har ikke på forhånd erfaring med, hvordan man taler med børn eller unge og hinanden om alvorlig sygdom og død eller om de reaktioner, der er forbundet med dette. Forældre oplever det som et stort ansvar at foretage de rigtige valg i forhold til deres børn, og de føler sig usikre på, hvor meget information børnene kan tåle, hvordan det skal overbringes, og hvad de ellers kan gøre for at støtte deres barn.

For børnene bliver deres liv forandret, når deres mor eller far bliver alvorligt syg eller dør. Hverdagen bliver mindre forudsigelig, og vil ofte være præget af usikkerhed. Børnene bliver rystet i deres grundlæggende tryghed, og tabet eller truslen om tabet af de nære omsorgsrelationer kan udløse en krise og åbner altid for sorg. Børn og unge søger derfor som regel tilbage mod den grundlæggende tryghed.

Selvom de fleste børn grundlæggende er robuste, afhænger deres evne til at klare sorgfulde og dramatiske begivenheder af deres samvær med ansvarlige og omsorgsfulde voksne. Alle børn har i forbindelse med tab eller alvorlige forandringer i deres liv brug for ekstra opmærksomhed, omsorg og sikkerhed for, at der er voksne, som er til stede for dem. De har endnu ikke de nødvendige ressourcer til at klare sig selv, og det er derfor afgørende, at de bliver mødt af ansvarlige voksne.

Som sundhedsprofessionel vil du kun se børnene, når de er på besøg på hospitalet, og din mulighed for at støtte dem direkte er derfor begrænset til disse besøg. Når børnene er på hospitalet, er det vigtigt, at du er opmærksom på dem, giver dig til kende og får dem til at føle sig velkomne, og at du ved behov tilbyder samtale og omsorg. Under menuen Sådan støtter du børn på hospitalet kan du finde inspiration til, hvordan du kan tale med og støtte børn, når de er på hospitalet.

 

Pin It on Pinterest