SÆRLIGT VED DØDSFALD

OP TIL DØDEN OG EFTER DØDEN

Hvis du eller din partner har fået en alvorlig diagnose eller har en sygdom, der udvikler sig, kan døden pludselig blive en reel mulighed. I den situation er det en god idé, selv om det kan være svært, at I som familie får åbnet op for, at der kan tales om døden. Selvom det er svær viden, at dit barns ene forælder skal dø, giver det mulighed for at få taget afsked, hvilket vil være en stor hjælp for dit barn (og andre pårørende) i bearbejdningen af sorgen.

Herunder kan du finde ideer til, hvordan I kan bruge tiden sammen i den sidste tid og få taget godt afsked.

 

Ideer til hvordan du kan støtte din barn i at få sagt farvel

Selvom det kan være meget svært at anerkende, at dit barns ene forælder skal dø, kan det hjælpe dit barn med at få sagt farvel. Du kan hjælpe dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt at få sagt, ved at spørge om:

  • ’Hvad skal du fortælle mor, inden hun dør?’
  • ’Hvad har været godt mellem jer?’
  • ’Hvordan ligner du hende?’
  • ’Skal du fortælle din mor, at du elsker hende?’
  • ’Hvilke gode minder har I haft sammen, og skal I tale om dem?’

En naturlig del af det at skule tage afsked er vrede, ked-af-det-hed og tårer. Fortæl dit barn, at det er naturligt med sådanne følelser, og at det er i orden at vise, at man er ked af det. Alle er kede af det, men det kan hjælpe at være samme om sorgen. Det er også i orden, at dit barn fortæller, at han eller hun er ked af, at f.eks. mor skal dø, og at han eller hun gerne vil beholde hende. Den døende er også ked af det, og barnet gør ikke den døende mere ked af det ved at få talt med ham eller hende og få sagt farvel.

 

Hvis håbet skygger for at tale om døden

For nogle børn kan det være svært at anerkende, at en forælder er døende. De kan derfor afvise at tale om det, også selv om barnet kan se, at forælderen ændrer sig fysisk pga. sygdommen, og på den måde bliver direkte konfronteret med den kommende død. Det kan være vigtigt for barnet at holde fast i håbet.

Hvis dit barn har svært ved at anerkende situationen, er det en god ide, at du eller en anden voksen, som dit barn er tryg ved, i små doser får gjort situationen virkelig for barnet, så han eller hun får muligheden for at få sagt farvel.

Du kan f.eks. gøre det ved sammen med dit barn at sætte nogle kortsigtede milepæle, der ligger tæt på hverdagen her og nu, og som er realistiske at nå. Disse milepæle kan hjælpe dit barn med at forstå, hvad der vil ske. Du kan f.eks. sige: ’Hvis mor lever til sommer, hvad er så vigtigt, at I får gjort sammen? ‘ Hvis mor så stadig lever efter sommeren, kan en ny milepæl sættes.

 

Brug tid sammen og del og/eller genoplev oplevelser

Du kan støtte dit barn i sorgprocessen ved at tale med det om nogle af de gode oplevelser, som den døende forælder har haft sammen med barnet, og om hvordan dit barn vil huske den døende forælder.

Her er en række ideer til, hvad I kan gøre sammen:

  • Se på fotos sammen og skriv eventuelt noter til billederne. Du kan fortælle om, da barnet var lille eller mindre. Fjollede og skøre episoder med dit barn vil ofte blive værdsat.
  • Lig i sengen sammen og snak om jeres yndlingsminder med familien.
  • Lad dit barn tegne en god oplevelse, som han eller hun husker, at I har haft, og tal sammen om den.
  • Tag billeder. Disse kan bruges til at mindes, når forælderen er død. Særligt små børn husker ikke så godt, og billeder kan være med til at støtte deres hukommelse og hjælpe dem til at mindes.
  • Brug en livsblomst til at tale om, hvordan familien vil huske den døende, så den døende kan leve videre i familiens tanker og bevidsthed. En livsblomst kan f.eks. laves ved at tegne en solsikke, hvor den døendes navn skrives i midten og i hvert blomsterblad skriver familien i fællesskab de egenskaber eller detaljer ved den døende, som de vil huske den døende for.

 

LIVSBLOMST

 Sådan gør du: Tegn en blomst, hvor den dødendes navn skrives i midten. I hvert blomsterblad skriver familien i fællesskab de egenskaber eller detaljer ved den døende, som de vil huske den døende for. Det kan hjælper børn med at italesætte, hvordan den døende forældre vil leve videre i familiens tanker og bevidsthed. 

 

Forslag til hvad den døende kan gøre:

Hvis du er døende, er der forskellige ting du kan gøre, for at give et varigt minde om dig selv til dit barn. En mulighed er at skrive et personligt brev til dit barn. Selv små børn der ikke kan læse, kan have glæde af et personligt brev. Det kan eventuelt arrangeres, så barnet får det til sin konfirmation eller en anden mærkedag. Ideer til brevet kan være:

  • Minder fra fødslen og opvæksten
  • Gode egenskaber ved barnet
  • Hvordan du forestiller dig barnets fremtid, eller hvad du ønsker for barnet
  • Et brev, hvor der blot står: ’Jeg elsker dig. Kh. Far’

Der er også andre muligheder for at give dit barn et minde om dig, som kan glæde og støtte dit barn:

  • Indtal en besked på et bånd, en telefon eller lignende
  • Optag en video
  • Ordn et fotoalbum og skriv kommentarer til billederne
  • Giv dit barn et arvestykke, som fortæller en historie
  • Lav en mindebog

 

Efter et dødsfald

Børn og unges umiddelbare reaktioner på dødsfald

Børns umiddelbare reaktioner på en forælders død kan være meget varierende og gå fra højlydt benægtelse og aktiv protest til gråd og fortvivlelse. Nogle græder og bliver fortvivlede, andre bliver vrede, udviser uro og hektisk adfærd, og andre igen bliver stille og indesluttede. Andre følelser der kan opstå er forvirring, chok, mistro og en følelse af uvirkelighed. Selvom de umiddelbare reaktioner er stærke, kan nogle børn efter nogle minutter stoppe gråden for at stille spørgsmål til dødsfaldet. Børnenes reaktioner på og følelser i forhold til dødsfaldet kan ofte vise sig i andre situationer, f.eks. når de ser film, læser en bog eller hører om andre, der har det dårligt. De viser deres følelser isoleret fra dødsfaldet.

Som nærmeste voksen skal du derfor være forberedt på et bredt spektrum af reaktioner. Det er vigtigt, at du i situationen kan rumme dit barns følelser og ikke for hurtigt forsøger at ændre dem, f.eks. ved at forsøge at stoppe gråden. Læg hellere armen om barnet, mens det reagerer, og vis, at du er til stede i sorgen med dit barn, og at du støtter ham eller hende.

 

Støtte i tiden lige efter dødsfaldet

Ved dødsfald er adskillelse fra  barnets nærmeste ekstra følsomt. Følelsen af at leve i en tryg verden forsvinder, når ens forælder dør. Børn vil derfor ofte bekymre sig om fremtiden og om, at andre nærtstående eller de selv også kan dø. Særligt de mindste børn er afhængige af hjælp udefra, da de har en begrænset forståelse af, hvad der er sket. Skab derfor mest mulig tid til at være sammen med dit barn. Det kan også være godt at vurdere, hvad dit barn har brug for af ekstra plads og omsorg, f.eks. i form af fridage og færre krav, i tiden lige efter dødsfaldet. Nogle børn finder tryghed i at sove i din seng.

Fortæl gerne dit barn, at det er naturligt, at sorgen er der, men at den vil blive mindre med tiden. Samtidig kan du forsikre dit barn om, at de gode minder altid vil være der, og at du er der til at tale med og støtte ham/hende.

I menuen Sådan kan du som forælder støtte dit barn, kan du finde flere råd til hvordan du kan støtte dit barn. Selvom rådene er skrevet med udgangspunkt i at en forælder er alvorligt syg, vil rådene også gøre sig gældende efter et dødsfald.

 

Pendulering

Pendulering betegner en sorgproces, der både gælder for voksne og børn. Teorien er at f.eks. et barn der har mistet en forælder på skift befinder sig i to spor. Det ene spor er det tabsrelaterede spor, hvor barnet forholder sig til tabet af forælderen og derfor f.eks. er ked af det, fortvivlet eller vred. Det andet spor kaldes det reetablerende spor, hvor barnet forholder sig til det nye liv. Det bliver en slags pause fra sorgen, hvor der er plads til, at dagligdagen fortsætter. Det er anstrengende at sørge, og der er brug for pauser fra sorgen. Barnet pendulerer eller skifter mellem de to spor, og går på den måde ind og ud af sorgen.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid af gangen hvert enkelt barn befinder sig i hvert af de to spor, og på den måde kommer sorgen forskelligt til udtryk fra barn til barn. Penduleringen er ikke noget, der stopper, men det reetablerende spor vil fylde mere med tiden. Sorgen bliver indlejret i hverdagslivet efter tabet og kan komme frem igen. Særligt når der sker store begivenheder i barnets liv som f.eks. konfirmation, 18-års fødselsdag, skoleafslutning mv.

 

Deltagelse i ceremonier                                                         

Det kan som forælder være svært at vide, om ens barn skal deltage i begravelse eller andre former for ceremonier.  Som forælder vil man typisk gerne, så vidt muligt, beskytte sine børn mod de ting i livet, der indeholder smerte. Børn har dog typisk brug for at være med til begravelser eller andre ceremonier for at hjælpe sorgarbejdet, og for ikke at forstærke fornægtelsen og dermed gøre situationen værre. Børn har ligesom voksne brug for at tage afsked, for at gøre det uvirkelige virkeligt og for at have et konkret holdepunkt for deres sorg. Netop dette hjælper du dit barn med, ved at lade ham eller hende deltage i begravelsen eller en anden form for ceremoni.

Når børn deltager i ceremonier i forbindelse med dødsfald, er det dog centralt, at det foregår på en måde, der ikke belaster børnene yderligere.

 

Inden ceremonien er det vigtigt, at du forbereder dit barn på, hvad der skal ske, hvordan rummet det foregår i ser ud, hvordan der er pyntet op, hvilke sange der skal synges, mm. Hvis den døde er synlig, er det en god ide, at du fortæller dit barn, hvordan han eller hun ligger og ser ud, og hvilket tøj han eller hun har på.

Du kan f.eks. sige: ‘Far ligger i en fin hvid kiste med hænderne foldet over brystet. Huden ser anderledes ud end normalt, og han har et blåt jakkesæt og en hvid skjorte på’.

Du bør også forberede dit barn på de sanseindtryk, der møder ham eller hende, f. eks. at den døde vil være kold, hvis barnet rører ved ham eller hende, eller hvis der er en speciel lugt i rummet. Yderligere kan du forberede dit barn ved at fortælle, hvordan de voksne kan reagere, og også hvordan dit barn selv kan komme til at reagere.

Hvis du har børn i skolealderen, kan du også inddrage dem i nogle af beslutningerne omkring ceremonien. F.eks. kan dit barn vælge noget af det tøj, den døde skal have på eller et musikstykke, der skal spilles under ceremonien. Måske vil dit barn gerne lægge en tegning eller en særlig ting med i kisten. På den måde hjælper du dit barn med at gøre ceremonien mere personlig for ham eller hende og reducere noget af den hjælpeløshed og afmagt, som dit barn kan føle.

 

Under ceremonien er det bedst, hvis dit barn har en voksen ved sin side. Hvis du selv synes, det er for svært at det er dig, og har brug for at deltage fuldt ud i ritualet uden at bruge for meget opmærksomhed på dit barn, kan du aftale, at det er en anden voksne som dit barn har tillid til og er tryg ved.

Det kan være en god idé at opmuntre dit barn til at vælge en ting, som han eller hun forbinder med den døde forælder, til at lægge i kisten. Det gør sorgen konkret, og kan hjælpe dit barn med at tage afsked.

Dit barn kan også skrive et brev til sin afdøde forælder og lægge i kisten. Dette kan være særligt vigtigt, hvis det er et pludseligt dødsfald, og dit barn derfor ikke har haft tid eller mulighed for at sige farvel.  Andre måder dit barn kan få sagt farvel på, er ved at hviske et farvel i øret eller sige det til sig selv under ceremonien. Nogle ældre børn kan også have brug for lidt tid alene med den afdøde forælder.

Hvis du har små børn, skal du være forberedt på deres ageren under ceremonien. Små børn kan finde på mange skøre ting, der kan synes upassende. De kan til tider chokere, hvis de deltager i en ceremoni, hvor de kan se den afdøde ved f.eks. at stikke fingeren i næsen på den døde eller løfte op i øjenlågene, for at undersøge, hvad ’død’ er for noget. Mindre børn kan også være urolige under ceremonien og løbe rundt, danse og synge. Ofte er mange dog rolige pga. de mange nye indtryk. Prøv så vidt muligt at udvise forståelse for dit lille barns reaktioner og lav en plan B, hvis dit barn ikke kan være til stede under hele ceremonien.

 

Efter ceremonien er det vigtigt, at dit barn får mulighed for at bearbejde sine indtryk på en alderssvarende måde. Hvis du har et skolebarn eller en teenager, kan du tale med ham eller hende om oplevelsen. Hvis dit barn er mindre, vil han eller hun typisk have brug for at lege sine indtryk ud.

 

Hjælp til at mindes

Der er forskellige måder, hvorpå du kan støtte dit barn i at mindes den afdøde. Hvis du har små børn, kan du hjælpe dem med at mindes ved at fortælle historier om den afdøde og kigge på billeder. Børnehave- og skolebørn kan du hjælpe med at mindes ved selv at lade dem fortælle om episoder, som de havde med den afdøde. I kan også se på billeder sammen, gerne fra den periode hvor den døde var rask. Lad gerne dit skolebarn og din teenagere fortælle gennem at inddrage konkrete genstande og tøj fra den afdøde, da det ofte er betydningsfuldt for dem.
Du kan også brug billeder fra begravelsen (eller en anden form for ceremoni) til at mindes den afdøde. Det kan være særligt hensigtsmæssigt, hvis dit barn ønsker at vende tilbage til situationen for at få klarhed eller information. Sådanne billeder kan også bruges til mindre børn, der ikke altid kan rumme situationen i øjeblikket. I disse situationer kan man vise billederne til børnene når de er ældre og bedre kan forstå, hvad der er sket.

Pin It on Pinterest