SÅDAN STØTTER OG RÅDGIVER DU FORÆLDRE
En central opgave i arbejdet med pårørende børn
Ved du hvordan, du kan støtte forældrene i at støtte deres børn?
En helt central opgave i arbejdet med pårørende børn er at støtte og rådgive forældrene om, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn. Det kan både gælde den syge forældre og den raske pårørende forælder. Hensigten er at gøre forældrene mere trygge i den måde, hvorpå de agerer over for deres børn ved at rådgive og informere dem om, hvad de kan gøre, hjælpe dem med at forstå barnets reaktioner samt bekræfte dem i, at de gør det godt. Hvis forældrene er rolige og afbalancerede, vil det smitte af på børnene. Den støtte og rådgivning du giver forældrene skal naturligvis være afstemt med forældrenes og børnenes behov, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Herunder kan du finde inspiration til, hvordan du konkret kan støtte forældrene.
Sådan støtter du konkret forældrene
Indhent faktuelle oplysninger vedrørende barnet
Når en patient indlægges, er den første opgave du som sundhedsprofessionel har i forbindelse med børn som pårørende at indhente følgende faktuelle oplysninger om patientens børn:
- Har patienten børn?
- Børnenes alder, navn, køn?
- Hvem har forældremyndigheden?
- Andre forældre, kontaktinfo?
- Hvor er børnene og med hvem under patientens (forælderens) indlæggelse?
- Har børnene viden om, at forælderen er syg og på hospitalet?
- Hvor går børnene i skole eller daginstitution?
Hvis det er muligt, skriv da gerne oplysningerne i patientens journal eller sæt et symbol for børn på patienttavlen, så andre på afdelingen også ved, at denne patient har børn.
Spørg forældrene, og giv råd og vejledning
Når de faktuelle oplysninger er indhentet, er din opgave i forbindelse med børn som pårørende at få spurgt ind til børnene i familien. Herunder er beskrevet tre forskellige emner, som er vigtige at få afdækket, for bedst at kunne rådgive og informere forældrene om, hvordan de kan inddrage og støtte deres børn. Under menuen Viden om børn som pårørende kan du finde den viden om børn som pårørende, som du skal bruge for at kunne rådgive og informere forældrene.
Menuen er opdelt efter de tre nedenstående emner.
1) Inddragelse og information
Formålet er her at spørge forældrene om, hvilke tidligere erfaringer med alvorlig sygdom børnene har, og hvad de har af viden om forælderens sygdom. På baggrund af svarene på disse spørgsmål, kan du informere og rådgive forældrene om:
- Vigtigheden af at inddrage og fortælle deres børn om selve sygdommen
- Hvordan forældrene kan fortælle deres børn om sygdommen
- Hvilken viden om sygdommen barnet har brug for
- Besøg på hospitalet (ved sengeindlæggelse)
- Hvordan du kan støtte forældrene i at fortælle barnet om sygdommen
2) Børns krise- og sorgreaktioner
Formålet er her at spørge ind til børnenes reaktioner med henblik på at informere og rådgive forældrene om:
- Børns typiske krise- og sorgreaktioner – reaktionerne kan være mangeartede
- Hvordan forældrene kan hjælpe deres børn med at forstå reaktionerne
- Hvorvidt børnenes reaktioner giver anledning til bekymring.
3) Generel støtte og inddragelse af netværk
Formålet er her at finde ud af, om børnene har nogen at tale med om deres følelser og tanker, og om forældrene er bevidste om, hvordan de kan støtte deres børn yderligere. Det er også formålet at afklare, om der er andre i netværket, der kan støtte familien og børnene, hvis der er behov for det.
Med udgangspunkt i ovenstående vil det være muligt for dig som sundhedsprofessionel at få afklaret barnets behov, og på baggrund heraf informere og rådgive forældrene til bedst muligt at varetage disse behov. I menuen Sådan kan du spørge forældrene – ideer til spørgsmål kan du finde en række forslag til konkrete spørgsmål, som du kan bruge til at spørge ind til hvert af de tre emner.
Sådan kan du spørge forældrene - ideer til spørgsmål
De nedenstående forslag er ment som inspiration til, hvordan du kan spørge ind til hvert af de tre temaer. Det er en godt ide at starte blidt med de lette fakta-spørgsmål som f.eks. ’hvad hedder dit barn?’,’ hvad interesserer dit barn sig for?’ osv., og derefter gå videre til de sværere spørgsmål om, hvad barnet ved om sygdommen, hvordan barnet reagerer osv.
Inddragelse og information
Forslag til spørgsmål:
- Hvilke tanker eller overvejelser har du/I gjort jer i forhold til dine/jeres børn, og hvordan I inddrager dem i sygdomssituationen?
- Hvilke bekymringer gør du dig/I jer omkring sygdomssituationen og jeres børn?
- Har dine/jeres børn tidligere erfaringer eller oplevelser med alvorlig sygdom?
- Hvad, hvornår, hvem?
- Hvad ved dit/jeres børn om sygdommen?
- Hvad snakker I om derhjemme?
- Har dine/jeres børn været vidne til ubehagelige oplevelser i forbindelse med sygdommen?
- eks. set far falde om, set mor være i kramper mm.
Afklaring af barnets reaktionsmønster
Forslag til spørgsmål:
- Hvordan er dagliglivet for dine børn mht. regler, rutiner og struktur?
- Er det som det ’plejer’?
- Synes du/I at dine/jeres børn har ændret deres måde at være på i hjemmet, f.eks. er blevet mere eller mindre hjælpsomme eller sociale eller mere tryghedssøgende?
- Hvordan oplever du/I, at dine/jeres børn tackler eller reagerer på sygdommen og den situation, som det medfører? (Påtager børnene sig f.eks. ekstra opgaver i hjemmet, er over-betænksomme, yder anden emotionel støtte, bliver mere vrede, kede af det mv.?)
- Hvordan fungerer dine børn i vuggestue, børnehave eller skole med hensyn til trivsel, skolepræstationer, koncentration og fravær?
- Har dine børn overskud til at være sammen med venner og/eller tage venner med hjem?
- Viser dine børn tegn på, at de er bange, usikre eller meget bekymrede?
- Viser dine børn tegn på uro eller adfærdsvanskeligheder?
- Hvilke tanker gør du dig om dine børns måde at reagere på?
- Er du tryg ved den måde, dine børn reagerer og håndterer dagligdagen på?
Afklaring af karakteren af barnets netværk og omsorgsrelationer
Først bør det afklares om:
- Børnene er i kontakt med hjælpeforanstaltninger (sagsbehandler, sundhedsplejerske, skolepsykolog, patientforeninger m.v.)?
- Børnene har brug for særlig støtte pga. egen funktionsnedsættelse eller sygdom?
Afklaring om, hvorvidt barnet har nogen at tale med
Forslag til spørgsmål:
- Har dine børn nogen at tale med, som kender til og forstår situationen, og får børnene talt med denne eller disse person(er)?
- Hvem er det?
- Tror du/I, at dine/jeres børn har brug for andre/flere at tale med?
Afdækning af, hvorvidt barnet får opfyldt sit omsorgsbehov
Forslag til spørgsmål:
- Hvad gør du/I for at støtte dit/jeres barn?
- Ved du/I, hvad du/I kan gøre for at støtte dine/jeres børn? (de generelle anbefalinger)
- Er der andre ting du/I tænker, dine/jeres børn kan have brug for, for at håndtere situationen bedst muligt?
- I hvilken grad har du eller din ægtefælle/samlever overskud og mulighed for lave lektier, lege eller udføre andre aktiviteter (som inden sygdommen) med dine/jeres børn?
- Oplever du/I, at det er svært at imødekomme dine/ jeres børns behov?
- Har I inddraget skolen eller børnehaven?