TIL FORÆLDRE MED ET PÅRØRENDE BARN

OVERSIGT

Snakketøjet

Det konkrete redskab udviklet til sundhedspersonale og andre voksne, der møder pårørende børn i deres hverdag, er nu oversat til dansk af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. 

Besøg siden her...

Ulykkeslinjen

Ny gratis telefonlinje til dig, der har været udsat for en ulykke og ønsker  gratis råd og vejledning.

Besøg UlykkesLinjens hjemmeside 

Gode råd

  • Giv dit barn ekstra omsorg, nærvær og kærlighed
  • Giv plads til dit barns følelser og reaktioner
  • Kommunikér åbent, ærligt og alderssvarende med dit barn om sygdommen og om barnets tanker og følelser
  • Husk at en god støtte til dit barn også er, at du passer på dig selv

Måske er du her på siden, fordi din partner lige har fået diagnosticeret en alvorlig sygdom, måske fordi du selv befinder dig midt i et sygdomsforløb, måske fordi du lige har mistet din partner, eller måske er du her af en helt anden årsag. Når alvorlig sygdom eller død rammer, melder en række spørgsmål sig for alle forældre, både om ens eget liv og livssituation, men også om hvordan man som forælder bedst kan støtte og hjælpe sit barn.

Her på siden vil du kunne finde information og vejledning til, hvordan du kan forvente, at dit barn reagerer, hvordan du kan tale med dit barn om sygdommen, hvordan du støtter og hjælper dit barn i en svær periode præget af alvorlig sygdom eller død, samt hvordan du kan hjælpe dig selv som forælder, for bedre at kunne støtte dit barn. Desuden vil du kunne finde en aldersinddelt litteraturliste, hvor du kan få mere viden og finde materiale, som du og dit barn kan læse sammen. Yderligere kan du finde links til andre organisationer, der kan hjælpe dig og din familie.

Inden du læser videre, er det vigtigt at huske på:
  • At rådene på siden er generelle anbefalinger og forslag. Hver enkelt familie har sine egne mønstre og sin egen historie, og børn er meget forskellige. Der findes derfor ingen ufravigelige principper.
  • At det er dig selv, der kender netop din families situation og dine børn bedst. Det er derfor også dig, der er bedst til at vurdere, hvad der er det bedste for jer.
  • At de fleste klarer situationen udmærket, men at alvorlig sygdom og død er en ekstra belastning for hele familien, og det vil naturligvis påvirke alle.

Videoer der kan hjælpe dig med at tale med dit barn

 

Region Hovedstaden har udviklet 6 små videoer med børn i alderen 8-14 år, der fortæller om forskellige sider af dét at have en alvorligt syg mor eller far. Du kan se én eller flere af videoerne sammen med dit barn og bruge videoerne som et redskab til at få åbnet for en samtale om sygdommen eller de mange tanker, følelser og reaktioner, som det ofte kan være svært at få snakket om. I forbindelse med hver af videoerne er der givet nogle forslag til emner og spørgsmål, som du kan stille dit barn for at hjælpe samtalen på vej. Det er inspiration til emner og spørgsmål, og du kan selv supplere og tilpasse spørgsmålene til jeres unikke situation. Der er også nogle forslag til generelle spørgsmål, som du kan stille dit barn til hver af videoerne.

Her er nogle ideer til spørgsmål, du kan stille dit barn til alle videoerne.
  • Hvad tænker du om det, der blev talt om i videoen?
  • Har du nogle spørgsmål til videoen?
  • Kender du til nogle af de følelser og reaktioner, som børnene i videoen fortalte om?

Gode råd til hvad du skal huske på i snakken med dit barn:

  • Anerkend det, som dit barn fortæller dig – forsøg ikke at fjerne barnets følelser.
  • Fortæl, at det er helt normalt og okay at have det sådan, som barnet har det, og tal sammen om, hvad der måske kan hjælpe.
  • Slut eventuelt af med at spørge dit barn om, hvordan det har været at se filmene og bagefter tale sammen om dem. Lav eventuelt en aftale om, hvornår I kan tale sammen igen. Der dukker typisk nye spørgsmål og tanker op efter et stykke tid.

Marianne 11 år

Marianne fortæller om, hvordan hendes forældre snakkede sammen om sygdommen, selvom de var skilt.

Videoen er produceret af Region Hovedstaden


Pauser fra sygdommen. Marianne fortalte, hun kunne få en pause fra det svære, når hun var sammen med sine venner/veninder. Forslag til spørgsmål:

  • Hvad gør du, når du har brug for en pause?
  •  Hvad hjælper dig?

Inddragelse af skolen. Marianne syntes, det var rart, da skolen fik at vide, at hendes far var alvorligt syg. Forslag til spørgsmål:

Hvis skolen ikke har fået besked om sygdommen:

  • Hvordan synes du, at vi kan få fortalt din lærer, hvad der sket, og hvad er vigtigt for dig, at dine klassekammerater ved?

Hvis skolen har fået besked om sygdommen:

  • Hvordan var det at fortælle klassen det?
  • Hvordan har din lærere og venner tacklet det efterfølgende?

Reaktioner Marianne fortalte om de mange forskellige følelser, hun havde, f.eks. at hun var mere vred, oftere var ked af det, og at følelserne særligt fyldte inden sengetid. Forslag til spørgsmål:

  • Kan du genkende nogle af de følelser, eller har du det på en anden måde?

Ida 15 år

Ida trænede for at komme af med vreden, da hendes mor var syg.

Videoen er produceret af Region Hovedstaden

Skolen. Ida fortalte om, hvordan hendes koncentration i skolen blev påvirket, og hvordan det var særligt svært, lige efter at hun fik beskeden om, hendes mor var alvorligt syg. Forslag til spørgsmål:

• Hvordan påvirker mor eller fars sygdom dig, når du er i skole? • Hvad kan hjælpe dig, når du er i skole? Er der noget læreren kan gøre? Er der noget vennerne kan gøre?

Vrede. Ida fortalte, hvordan selv små ting i hverdagen kunne gøre hende vred og påvirke hendes opførsel, både i skolen og derhjemme. Hun fortalte også, hvordan træning hjalp hende med at komme af med vreden. Forslag til spørgsmål:

• Bliver du også lettere vred end du plejer? • Hvordan viser du det? • Hvad kan hjælpe?

Netværket. Ida fortalte, hvordan det har hjulpet hende at snakke med og få støtte fra sin søster og andre i hendes netværk om det, som hun syntes, var for svært at snakke med sin mor om. Forslag til spørgsmål:

• Hvem snakker du med, når du har det svært? • Holder du nogle gange ting for dig selv for ikke at gøre andre kede af det?

Marcus 10 år og Tobias 9 år

Marcus og Tobias fortæller om dengang, de var med deres mor på hospitalet.

Videoen er produceret af Region Hovedstaden

At få den dårlige nyhed. Marcus og Tobias fortalte om, da de fik at vide, at deres mor var alvorligt syg. Forslag til spørgsmål:

• Kan du huske, da du fik at vide, at mor eller far var alvorligt syg? • Hvordan var det at få at vide? • Var der noget, som du undrede dig over eller gerne ville vide noget mere om.

Inddragelse i hospitalsbehandling. Marcus fortalte om engang, hvor han selv og Tobias var med på hospitalet til en af morens behandlinger. Forslag til spørgsmål:

Hvis dit barn ikke har været med på hospitalet:

Vil du også gerne med på hospitalet en dag? • Hvordan kan vi gøre hospitalsbesøget til en god oplevelse?

Hvis dit barn har været med på hospitalet:

Hvordan synes du, det var at være med på hospitalet? • Har du nogle spørgsmål til det, der skete på hospitalet? • Hvordan kan vi gøre hospitalsbesøget til en god oplevelse?

Forandring og håndtering. Marcus fortalte om, hvordan hans mor var mere træt; men også om hvordan de i familien kunne være sammen om oplevelser og have det sjovt på trods af sygdommen. Forsalg til spørgsmål:

• Hvilke forandringer synes du, sygdommen har givet i vores familie? • Hvad kunne du tænke dig, at vi kunne gøre i vores familie for at have det sjovt sammen?

Dicte 11 år og Malte 8 år

Dicte og Malte deler deres oplevelser med hinanden

Videoen er produceret af Region Hovedstaden


Forandringer i hverdagen. Dicte og Malte fortalte om mange forandringer, som sygdommen medførte i deres hverdag. f.eks. morens fysiske forandringer (hårtab, ar, at hun ikke kan gå), og det svære ved ikke at kunne gøre de samme ting sammen med deres mor. Forslag til spørgsmål:

• Hvilke forandringer synes du, mor eller fars sygdom medfører for dig? • Kan vi gøre nogle andre ting sammen?

Inddragelse. Dicte og Malte fortalte om, hvordan de fik lov til at hjælpe med at sortere morens piller, og Dicte fortalte også om en oplevelse, som hun havde haft på hospitalet. Forslag til spørgsmål:

• Er der noget, som du godt kunne tænke dig at hjælpe til med? • Hvordan synes du, det var at være med på hospitalet? (hvis dit barn har været med)

Skjule sine følelser. Dicte fortalte, at hun nogen gange skjuler sine følelser for ikke at gøre de voksne kede af det. Hun kan ikke lide det, når de voksne græder. Forslag til spørgsmål:

• Synes du, vi er mere kede af det, end vi plejer i vores familie? • Kan du heller ikke lide det, når mor eller far er kede af det? • Skjuler du også nogle gange, hvordan du har det, for de voksne?

At finde styrke. Dicte fortalte, at hun glemmer sin mors sygdom lidt, når hun har det sjovt eller hyggeligt, eller når hun leger med sine venner, Forslag til spørgsmål:

• Hvad hjælper dig, når du gerne vil glemme sygdommen lidt?

Jasmin 12 år

Jasmin fik hjælp af musikken, da hendes mor var syg.

Videoen er produceret af Region Hovedstaden


Følelser. Jasmin fortalte om, hvordan hun både kunne få skyldfølelse, blive ked af det og blive bange. Forslag til spørgsmål:

• Kender du til at have nogle af de følelser? • Hvornår kommer de? • Hvem snakker du med om dine følelser?

Manglende overskud. Jasmin fortæller om, hvordan hendes mor ændrede sig og ikke magtede det sammen som inden sygdommen. Forslag til spørgsmål:

• Hvilke forandringer synes du, sygdommen har givet i vores familie? Hvilke forandringer synes du, er særligt svære? • Hvad kunne du tænke dig, at vi kunne gøre i vores familie for at det blev lettere?

På hospitalet. Jasmin fortalte om, at det var rart at komme på besøg på hospitalet under hendes mors sygdom. Forslag til spørgsmål:

Hvis barnet ikke har været med på hospitalet:

Vil du også gerne med på hospitalet en dag? • Hvordan kan vi gøre hospitalsbesøget til en god oplevelse?

Hvis barnet har været med på hospitalet:

Hvordan synes du, det var at være med på hospitalet? • Har du nogle spørgsmål til det, der skete på hospitalet?

Hvad kan hjælpe. Jasmin fortalte, hvordan musik og sang hjalp hende, når hun havde det svært. Forslag til spørgsmål:

• Hvad hjælper dig, når du har det svært? • Hvordan kan jeg hjælpe?

 

 

Anne 14 år og Frederik 10 år

Anne og Frederik fik hjælp til at fortælle det i skolen, da deres far blev syg.

Videoen er produceret af Region Hovedstaden


At få det fortalt i skolen. Anne og Frederik fortalte, hvordan de på hver deres måde fik fortalt i klassen, at deres far var blevet alvorligt syg. Forslag til spørgsmål:

Hvis skolen ikke kender til sygdommen:

• Hvordan synes du, vi kan få fortalt din lærer hvad, der er sket, og hvad er vigtigt for dig, at dine klassekammerater ved?

Hvis skolen kender til sygdommen:

• Hvordan var det at fortælle klassen det? • Hvordan har din lærere og venner tacklet det efterfølgende?

Ansvar. Anne fortalte, hvordan hun følte, at hun havde et stort ansvar overfor skolen, sit arbejde og sin lillebror, samtidig med at det gav hende styrke og en ny tro på sig selv. Forslag til spørgsmål:

• Føler du, at du har mere ansvar end du plejer? • Er det okay for dig at have det ansvar? • Hvad finder du styrke eller mening i?

Andres reaktioner og følelser. Anne fortalte om, hvordan hendes far blev ked af det, da han skulle fortælle om sin sygdom. Hun fortalt også, hvordan hun undrede sig over klassekammeraternes reaktioner, da hun fortalte om sin fars alvorlige sygdom. Forslag til spørgsmål:

• Hvordan har andres følelser påvirket dig? • Undrer andres reaktioner dig?

Pin It on Pinterest